Køkkenindretning

Din guide til køkkenindretning

Er du i tvivl om hvordan dit køkken skal indrettes? Din køkkenindretning er vigtig for at få mest ud af din plads. Vi opholder os mere og mere i køkkenet, derfor er det vigtigt at få det mest optimale ud af dit køkkenrum. Det er måske ikke altid lige sjovt, at skulle til at lave mad efter en lang dag, men vi tror på, at hvis du indretter dit køkken på en effektiv og funktionel måde, hvor du samtidig kan føle dig hjemme, så kommer køkkenarbejdet til at føles som en leg. Det er ikke hver dag du skal indrette dit køkken, og det kan derfor godt være svært at finde ud af, hvad du skal gå efter.
Vi er her for at hjælpe dig og giver dig køkkenindretnings tips, så du kan få inspiration til, hvordan dit drømmekøkken skal indrettes.

Hvordan skal dit køkken indrettes?

Dit køkken skal indrettes så det både fungerer for dig, samtidig med at det skal passe til dig og stemningen i dit hjem. Alt efter størrelsen på dit køkken er der forskellige former du kan overveje, når du skal vælge et nyt køkken. Dit køkken bør indrettes så du udnytter pladsen i dit rum bedst. Et godt arbejdsflow er vigtigt for dit køkkens indretning.

Parallel køkkenet

Parallelkøkkenet er til dig der har et mere aflangt køkken. Det fungerer både i store og små køkkener. Dog skal man være opmærksom på, at der bør være en afstand på ca. 110 cm mellem de 2 køkkenbordplader. Et parallelkøkken giver både god plads til madlavningen men også opbevaring og bordplads.
Parallel køkken

L-køkkenet

L-køkkenet er bygget på to vægge. Denne form for køkken er egnet til et kvadratisk køkken. I et L-køkken er det nemt at placere de vigtigste elementer på de mest nyttige pladser. Da et L-køkken ofte giver mulighed for at have et spisebord i det modsatte hjørne af køkkenet, er denne køkkenform også optimal til en mindre lejelighed.
L-køkken

Det I-formede køkken

Det I-formede køkken løber langs en væg, hvilket gør det ideelt til et mindre køkken. En fordel ved det I-formede køkken er at vask, køleskab og komfur står tæt på hinanden og er dermed nemme at nå, når det er opsat rigtigt. Man skal dog være opmærksom på, at der er nok bord – og opbevaringsplads rundt om arbejdsstationerne. Du kan med fordel udnytte højden i rummet, så du får opbevaringsplads over køkkenet.
Køkkeninspiration

Det U-formede køkken

Det U-formede køkken tager mere plads end de andre former, og er derfor oplagt hvis du har et stort køkken. Du får masser opbevarings – og bordplads i denne form for køkken. Den store bordplads gør det også nemmere at stå flere i køkkenet og arbejde sammen. Når du indretter det U-formede køkken, skal du huske, at der ikke skal være for langt mellem de tre elementer – vask, kogeplade og køleskab – for at du lettere kan bevæge dig rundt.
U-køkken

Køkken øen

Køkken øen er til dig, der ønsker mere arbejd – og opbevaringsplads. Køkken øen tager lidt plads, hvilket gør den mere optimal i et større køkken. Derudover kan den bruges til at samle det sociale rundt om køkkenet ved at placere stole på den ene side af køkken øen, så gæster/børn/venner kan sidde tæt på dig.
Køkken-ø

Sådan får du mest muligt ud af din køkkenindretning

De tre vigtigste arbejdsstationer i dit køkken er vasken, køleskabet og komfuret.
For at få mest ud af dit køkken er det vigtigt, at du kan bevæge dig frit mellem disse områder. På den måde bliver arbejdet i køkkenet lettere og mere overskueligt. Den bedste måde at placere disse tre elementer er i en trekant, med mindst 40 cm. bordplads på hver side af elementerne.
Flere og flere oplever stress i hverdagen. Derfor er det vigtigt at spare tid hvor du kan, hvilket du kan gøre ved at indrette dit køkken efter dette køkkenindretnings tip.

3 køkkenindretnings tips til dit nye køkken:

  1. Skriv dine køkkenønsker ned
    Inden du går igang med indretningen af dit nye køkken, er det en god ide at skrive dine ønsker ned. Det kan være alt fra et funktionelt design, mere opbevaringsplads, mere bordplads, et flottere design eller noget helt andet. Tænk over hvad der fungerede i dit gamle køkken og hvad der ikke gjorde. På den måde kan du tage de gode ting med, og erstatte de ting der ikke fungerede med noget nyt.

  2. Sørg for at alle arbejdsstationerne i køkkenet er let tilgængelige
    Sørg for at du kan bevæge dig frit og nemt mellem din vask, komfur og køleskab.

  3. Nok bordplads rundt om vasken
    Din køkkenvask er placeret optimalt, når der er 80-100 cm fri bordplads på hver side af vasken. Dette skaber luft og gør det nemmere at arbejde flere i køkkenet på en gang.
    Husk! Det er en god ide at placere din opvaskemaskine skråt under vasken. På den måde kan du nemt skylle glas og tallerkner, inden du putter dem ind i opvaskemaskinen, samtidig med du ikke drypper hele dit gulv til.